22. Jan
Kl. lidt i 9 holdte vi ude foran Christ Church Addington. En kirke, vi i går havde kørt forbi og havde besluttet os for at tage hen til. Da vi steg ud af bilen, lød det som en saxofon var ved at varme op til gudstjenesten. Fedt, hvis det var en gudstjeneste med rytmisk musik eller gospel.. Men det var dog ikke en saxofon – nej, det var morgenbøn i moskeen, som lå lige ved siden af kirken. Inden for den samme indhegning lå en moske og en kirke – et ikke så ofte syn.
Vi gik ind i kirken og blev hurtigt budt velkommen af præsten. Han skulle lige høre hvor vi var fra og hvilken kirke vi kom i. Dejligt at blive budt velkommen på den måde og at blive set. Men det var ikke den eneste velkomst. Da præsten bød velkommen til gudstjeneste, var der såmænd også en særlig velkomst til gæsterne fra Danmark.
Gudstjenesten var delt op i forskellige elementer. Først var der ca ½ times lovsang med lovsangsband. Vi kendte ikke sangene, men de var hurtige og nemme at lære – selv dem på afrikansk. Efter lovsang var der tekstlæsninger og herefter prædiken. Præsten var en meget energisk præst, der i det ene øjeblik stod på prædikestolen, det næste midt i kirken – i ét spring. Højt, til tider råbende fik han fortalt hans budskab. Til sidst var der nadver og igen lovsang.
Det var en rigtig god oplevelse at være i kirke og møde deres kirke-kultur – og dejligt at føle sig en smule på hjemmebane og meget velkommen.
Næste stop på vores Durban-dag var det indiske marked. Vi havde hørt lidt blandet om det og var spændte på at se det…. Men ja, det var et marked og fiskeafdelingen lugtede af fisk på den helt forkerte måde, og de lokale små boder var fyldt med det samme souvenir skrammel vi havde set alle andre steder også. Det var søndag og selvom det skulle have åbent, var en del af det lukket og lidt mennesketomt. Vi fik dog købt lidt krydderier med hjem og det var da endnu et flueben vi kunne sætte.
Efter den lidt skuffende oplevelse på det indiske marked kunne det ikke gå hurtigt nok med at køre tilbage mod uShaka Beach, hvor det var tid for vores første rigtige hele strand eftermiddag. Vi har efterhånden været meget ved stranden her i Sydafrika. Mange forskellige strande og med forskellige temperaturer og forhold. Nu var det tid til den klassiske storbys strand, og vi havde besluttet af flotte os ved at leje en parasol, så vi rigtig kunne nyde solen og dens skygge. Et surfboard og et bodyboard skulle vi selvfølgelig også have, så vi kunne arbejde på vores surfer stilpoint.
Vejret var endnu engang fantastisk med høj sol og nogle små hvide skyer og 30 grader i luften. Da vi kom på stranden spiste vi efter en hurtig dukket lidt middagsmad – groft toastbrød med marmelade. Derefter samlede vi tingene lidt sammen, greb surfbræt og bodyboard og løb ned til vandet for at undgå at det brandvarme sand fik for godt fat i vores fødder. Bølgerne var store og kraftige og kortere end det vi havde været vand til. Det betød at hver bølge ikke gav så lang en tur og at den næste bølge kom hurtigt efter. Desuden var strømmen voldsomt stærk og drev os sidelæns konstant. Et par rigtig gode ture blev det til både for Majbrit på bodyboardet og Simon på surfbrættet. Vi er ved at kunne læse bølgerne bedre og bedre.
Men det er hårdt at lege rundt i de her bølger, især når man er i ferieform. (Ikke fordi den er så meget anderledes end vores normale form). Så en pause tog vi, det kunne vi sagtens når klokken nu kun var 14:00 og vi havde parasol og bræt til kl. 17. Jeg skulle som sædvanlig lige have en god bølge mere inden jeg fulgte Majbrit op af vandet. Så sagt, så gjort og derefter brættet under armen og op til lidt koldt at drikke. Mine fødder havde knapt sluppet vandkanten, da jeg ser Majbrit komme løbende imod mig, viftende med hænderne på den måde, hvor man bare ved at der er noget helt galt.
Træt af at slås i bølgerne og lidt frustreret over at surferstilen ikke helt kørte endnu tænkte jeg at selvfølgelig skulle det lige passe med at vores ting var blevet stjålet…. Og ganske rigtig. Vores taske var væk…. Vi havde været i vandet måske 15-20 min. og havde glædet os til en hel eftermiddag her hvor vi bare kunne slappe af. Vi havde placeret os lidt væk fra en nedgang til stranden, helt bevidst for ikke at give tyve for gode vilkår til at stikke af. Men parasollen drillede og blæste omkuld så vi flyttede op bagest på stranden for at få lidt læ. Desværre også bagved alle vores medbadegæster, som ikke havde set noget. Med nogle få ting under armen, et håndklæde, mine klipklapper og vores strandlagen forlod jeg sprintende Majbrit med resten af det lejede udstyr og tingene på stranden. Moderne teknologi er smart, men det gør det også nemt for tyven med en fjernbetjening til bilen at finde frem til den rigtige blandt de tusinde af biler, som holder ved Ushaka Beach på en varm dag som i dag.
Vores bil var placeret på uShaka Sea Worlds parkeringsplads, til vores held skulle det vise sig. For det første lå det et stykke fra stranden og ville derfor ikke være det første sted tyven ville lede. Desuden var parkeringspladsen under opsyn af sikkerhedsvagter fra uShake Sea World. Vi fik meddelt vagterne hvad der var sket, og de var meget flinke til at hjælpe os. De fik sat en lås på hjulet så tyven ikke kunne køre væk med bilen, og de lovede at holde øje med at tyven heller ikke kom ind i bilen og tog alle vores ting. Vi løb rundt i vores badetøj og forsøgte at finde ud af hvad vi nu skulle gøre. Vores tøj havde vi lagt i tasken, så håndklædet var det eneste vi kunne tage om os.
Majbrit havde i mellemtiden fået hjælp af en sød dame til at bære vores lejeudstyr op igen og få de 100 rand tilbage fra depositum, som nu var de eneste penge, vi havde tilbage.
Nu skulle tingene gå lidt stærkt. Vi skulle først have spærret de to visakort som lå i Simons pung og Majbrits telefon. Vi løb tilbage til turistinformationen i uShake Mall, men de var ikke behjælpelig og sendte os videre til kontoret for centeret. Her stod vi med vores håndklæder om os og håbede på en venlig sjæl. Receptionisten var rigtig sød og vi lånte en computer til at finde telefon nr. til Nordea og få spærret mobilen. Alt dette lykkes inden for 10 min. og vi kunne ånde lettet op. Nu var skaden da i hvert flad stoppet. Tilbage var nu at få adgang til vores bil med alle vores ting. Vores penge, Simons mobil og alt vores tøj.
Vi blev ført til ”the Control Center” for sikkerhedskorpset og lånte deres telefon til at ringe til udlejningsfirmaet, Budget. Efter en hel masse ringen frem og tilbage for at få fat i det rigtige telefon nr. på denne søndag, lykkes det at komme tættere og tættere på. Først en snak med en dame, som stillede os videre til Budget, så fik vi fat i Budget i Cape Town, hvor vi lejede bilen, så fik vi fat i Budget i Durban, som var den nærmeste og inde over alt det her var en supervisor, som hjalp de stakkels mennesker med at huske at ringe tilbage til os. På et tidspunkt havde jeg to damer i røret på samme tid, som snakkede med hinanden for at finde ud af hvad de nu havde spurgt mig om…. Forvirret, det kan jeg godt forstå. Personalet på kontoret var rigtig søde og hjalp os alt hvad de kunne og sammen kunne vi grine lidt af Budgets manglede service.
Timerne gik med at ringe frem og tilbage og da vi kunne se at dette ville trække ud, gik Majbrit over på vores hostel, som lå lige om hjørnet for at hente noget tøj. Til vores held havde vi fået sat en vask over i dag og havde derfor lidt rent tøj at tage på, som ikke var låst i bilen. Kl. 17 skiftede vi lokation til vores hostel og fik Budget og uShaka til at ringe her til, hvis der var noget. Her sad vi så i receptionen og ventede i stedet for.
Løsningen blev at Budget havde ekstranøglen i Johannesborg og ville sende den med en flyver til Durban så vi havde den senere på aftenen - fantastisk. Dette mislykkes dog af en eller anden årsag og nu var løsningen i stedet en låsesmed og en ladvogn, som ville blive en noget dyre løsning for os. Men vi havde et sted og sove og skulle alligevel ingen steder på det her tidspunkt. Så vi bad om at vente til mandag morgen på nøglen, som forhåbentlig ville nå flyveren denne gang. Vi havde jo vores vasketøj og 100 rand og en seng af sove i …. som vi godt nok ikke havde betalt for endnu.
Nu var der ikke mere at gøre, så vi erstattede vores ellers planlagte fine middag med en fællespizza og lidt af det vand vi stadig havde med os. Vi kunne endda gå en lille tur på stranden, bare for at sikre os at tyven ikke havde tabt noget. Og så var det tilbage i seng…. i god tid i håb om at vi vågnede af os selv, når nu vi ingen vækkeur havde. Planen er at nøglen skulle komme fra Johannesborg kl. 6 og at vi ville have den omkring kl. 7:30…. Det håber vi er rigtig….
