fredag den 3. februar 2012

Tilbage til DK

Fredag morgen og alt er pakket og klar til at komme ombord på flyveren hjem mod Danmark. Kl. 20.00 i afteb afgår flyet! Men inden da skal den sidste dag i Sydafrikas varme nydes (har hørt, at der venter sne og kulde derhjemme)...

De sidste fem dage har vi været på safari i Krüger Nationalpark. De første to dage var vi langt ude i bushen, hvor der ingen strøm eller andet der minder om civilisation var... Nætterne blev tilbragt på en åben terrasse med den flotteste stjernehimmel over os. Om morgenen vågnede vi op til elefanter ude i horisonten og smuk natur.

Dagene gik med gå-safari, hvor det var de små dyr der var i fokus, eftermiddags- og aftensafari, hvor "the big 5" blev jagtet. Især de to aftensafarier (i mørke) var fantastiske. Løver, vilde hunde, flodheste (både i vand og på land), næsehorne, elefanter, giraffer og mange andre dyr blev spottet.
Desværre har vi ikke set "the big five" - vi mangler leoparderne...derfor må vi tilbage igen engang ;-)

Vi glæder os til at komme hjem og se folk igen..