tirsdag den 24. januar 2012

På vejen igen - mod St. Lucia

23. Jan. 2012
I løbet af natten har vi været oppe jævnligt for at gå ud på gangen og se hvad klokken var. 00:11, 04:30, 04:40 fik vi konstateret, da vi ikke fik meget mere søvn. Et bad og lidt brød til morgenmad, og så var det ellers bare at sætte sig ned i receptionen og vente…. Og vente… og vente.. Det føltes som lang tid, men målt i Afrika tid, gik det vel hurtigt. Kl. 10 var manden her med en ny bil og en ekstra nøgle. Vi var spændte på at se om nogen havde været i bilen i løbet af natten, men heldigvis var alt der. Tasker, penge, kamera og alle fugleklatterne fra Khotso… og når ja, så den skramme på kofangeren fra Coffee Bay hullerne, som vores gode mand fra Budget desværre fandt. Skiftede fra rød Opel Corsa til gylden Toyota Corolla var nemt og hurtigt og lige pludselig havde vi en ny bil og alle vores ting igen… eller næsten alle vores ting da.
Det skal fejres… ikke med fyrværkeri, men med en ordentlig kæmpe is med brownie og hele baduljen. Ja, det kan da også fejres med en varm vaffel med is og jordbær, hvis man er lidt mere feminin. Vi var ovenud lykkelige for at der var så mange flinke mennesker, som havde hjulpet os og at Budget trods lidt telefon besvær formåede at få en nøgle til Durban på 20 timer og en ny bil klar til os så vi kunne komme videre.
Efter isen stak vi mod nord imod St. Lucia og flodheste, krokodiller og senere forhåbentlig dykning og snorkling i Sodowana Bay.
Da vi nåede St. Lucia smilede heldet til os endnu engang, da en bådtur netop skulle til at afgå på dagens sidste flodhestetur. Vi kom om bord og havde en dejlig 2-timers tur, hvor vi så nilkrokodiller, flodheste, fiskeørn, den gule væver, egyptiske gæs (Nej, de går ikke som en egypter) og lidt andre fugle. Vi var rigtig tæt på flodhestene, mens de gik rundt på bunden og kiggede op til os en gang imellem. En lang dag var ved at være slut og vi fejrede det med vores gode middag på en restaurant med en masse godt fra havet.




2 kommentarer:

  1. Karen Frendø-Sørensen24. januar 2012 kl. 20.58

    Kære Majbrit og Simon!
    Sikke en rutchebanetur af oplevelser! Træls med tyven på stranden, men hvor er det godt at høre at I trods alt kun mistede begrænsede ting og at I er klar til masser af nye gode oplevelser, både brownie-is og flodheste - Selvom det selvfølgeligt var monster træls imens det stod på. Godt der var rare mennesker til at hjælpe. Vi har lige læst de sidste mange indlæg - fra jeres vandretur, ridetur og til Durban. Det er bare rigtigt dejligt at følge med i. Vi har det rigtigt godt. Morten er på forsøgsdyrskursus denne uge og skal forsvare sin Del A (midtvejs eksamen)på onsdag d. 1. feb. Jeg skal mødes med min specialevejleder for første gang imorgen! Mange knus og kh fra os på Ekkodalen - Morten og Karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen og Morten. Dejligt at høre fra jer - og at I følger med :-) Det lyder som om I har det godt og har nok at se til...vi glæder os til at se jer igen og høre om, hvordan det går med eksamen og speciale! Kh Simon og Majbrit

    SvarSlet